For os med kærlighed til Australien, Frankrig og Italien
Photo by: Tenuta MonteRosola
Hvis din nysgerrighed pirres, når du hører ord som Champagne, Coonawarra, Barolo eller Super Toscaner, så er du helt sikkert kommet til det rette sted! Hos Allerød Vinimport nærer vi nemlig stor kærlighed for vine fra Australien, Frankrig og Italien.
Sortimentet er måske ikke det største, men til gengæld er det valgt med stor omhu. Førend vi tager nye vine hjem, bliver de underlagt en grundig analyse af blandt andet smage og produktionsmetoder. Vi ønsker, at winemaker skal være tæt på processen fra vinstok til flaske, så vi til enhver tid ved hvordan en vin er produceret.
Derfor prioriterer vi vingårde med en lille produktion højt. Det mener vi, giver vinbonden mere tid til at kæle for fremstillingsprocessen, hvilket igen sikrer vine af høj kvalitet.
Vi importerer fra Champagne GODIN & Filles, Cantina Mauro Sebaste (Piemonte), MonteRosola og Grigeiro (begge Toscana). Derudover sælger vi vine fra Cullen Wines (Margaret River) og Leconfield Wines (McLaren Vale og Coonawarra).
En stor del af oplevelsen ved at drikke vin er naturligvis, at smagen er i top. Hos os udgør historien om vinen og vingården også en betydelig del af oplevelsen. Vi mener, at historien kan løfte kvalitetsoplevelsen til nye højder, og den opfattelse vil vi gerne dele med dig.
Til slut vil vi byde velkommen indenfor i vores lille vinunivers. Vi håber, at du må nyde vores vine i samme grad, som vi gør.
Tak!
ALLERØD VINIMPORT